KEY ACCOUNT MANAGER

Kan du grave de bedste leads frem og få skovlen under det europæiske entreprenørmarked?

Så er du måske den Key Account Manager, vi leder efter.

Sjørring søger netop nu det næste medlem af vores salgsteam, der med teknisk flair og et kommercielt mindset, kan være med til at styrke vores position på det europæiske marked, hvor vi er førende leverandør af læsseskovle.

 

- Måske kender du i forvejen til entreprenørbranchen, og kan identificere en maskine udelukkende på dens nuance af gul?


- Måske er du en stålfast sælger med B2B-erfaring og en veludviklet teknisk sans, der mestrer at tale business i både konferencerum såvel som grusgrav?


- Måske er du ung og nyuddannet med masser af gode idéer, vilje og et ukueligt drive?

 

Eller måske er du noget helt fjerde. Vigtigst af alt er, at du er initiativrig, resultatorienteret og har lyst til at prøve kræfter med nogle af de største brands i verden og deres maskiner.

Vi forestiller os, at:
- Du taler engelsk på forhandlingsniveau. Kan du også tysk, ville det være en stor fordel.
- Du har erfaring med salg og købmandskab - gerne maskinsalg el.lign.
- Du har kendskab til bygge- og anlægsindustrien, men det er ikke en nødvendighed.
- Du er positiv, selvkørende og kan selv sætte mål, som du også evner at nå.


Du vil komme til at arbejde fra vores kontor i det nordlige Århus eller vores hovedkvarter i Thisted. Herfra vil du kunne få sparring og udveksle idéer med resten af salgsteamet. Stillingen indeholder gode udviklingsmuligheder, og vi kan tilbyde en attraktiv gagepakke, der modsvarer dine kvalifikationer.

Lyder det som noget for dig, og vil du høre mere om stillingen, så ring til CSO, Jørgen B. Randa på telefon 96 18 72 72. Send din ansøgning til jbr@sjorring.com hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Sjørring Maskinfabrik 05 08 19 0032 (1)
Link til PDF

Lyder jobbet som noget for dig? Værsgo at gemme opslaget.