Kompetencer

Du skal vælge Sjørring som din foretrukne leverandør fordi vi tilbyder:

Hurtig fleksibel leveringstid

Vi råder over et af Europas mest moderne anlæg til fremstilling af emner i stål. Vi har tilpasset og optimeret flowet, således vi idag leverer små såvel som store emner inden for få arbejdsdage.

Svejseeksperter

Med et årligt forbrug på 200 tons svejsetråd, tør vi godt kalde os eksperter inden for svejsning i sort stål. Vi råder over nogle af Danmarks dygtigste smede og nogle af de mest erfarne svejseeksperter, der konstant sikrer optimalt produktdesign med fokus på materiale og svejsefunktioner. Desuden råder vi over et af de mest moderne FEM robotsvejseanlæg i Nordeuropa.

Single unit flow produktion

Vi fremstiller dagligt produkter som sendes til hele Verden. Alle vore produkter er tilpasset lige nøjagtigt til kundens krav, og selvom der hver eneste dag produceres adskillige skovle og kranarme, er hver eneste produkt unikt tilpasset til kundens behov.  

Høj konsistent kvalitet

Skovle og andre produkter produceret i Sjørring, er anerkendt overalt for holdbarhed og kvalitet. Hvert eneste produkt kvalitetskontrolleres, og bliver godkendt op imod vores strenge krav til præcision og kvalitet.

Konkurrencedygtige priser

Som Danmarks største aftager af højstyrkestål, har vi fokus på at gøre en god forretning på materialer, som kommer vores kunder til gavn. Vi svejser samtidig så meget som muligt i vores robotanlæg, for at minimere lønandelen på vores produkter. Denne kombination er den direkte årsag til vores konkurrencedygtige priser.

At være udviklingspartner

I en produktudviklingsfase er det afgørende man har stor tillid til sine udviklingspartnere, og at man får den sparring der er behov for. Vi tør forholde os kritisk til dit produkt! – Vi gør det konstruktivt, og tager udgangspunkt i, at du er eksperten omkring brugen af produktet. Vi kan bidrage med at få det fremstillet på den optimale måde, både hvad angår holdbarhed og pris. 

Avanceret produktion med robotter

Sjørring har altid haft en målsætning om, at være med helt fremme inden for robotsvejsning. Vi udvider kontinuerligt vores robotanlæg, og skubber hele tiden til grænsen for hvad der kan robotsvejses. Robotsvejsning har meget positiv effekt på kvalitet, tid og dermed pris. Klik på robotsvejsning for mere info.